Traumer

Traumer – en helhedsforståelse af krop og psyke

Når vi taler om traumer, har vi i mange år haft en tendens til at betragte dem udelukkende som et psykologisk fænomen. Noget der “sidder i hovedet” og kan tales væk. Men i dag ved vi, at traumer sætter sig lige så meget i kroppen som i sindet – og at heling kræver, at vi forstår og inddrager hele mennesket.

I dette blogindlæg dykker vi ned i, hvordan traumer påvirker både krop og psyke – og hvorfor en helhedsorienteret tilgang er afgørende for reel heling. Vi læner os op ad banebrydende viden fra bl.a. Bessel van der Kolk, en af verdens førende traumeeksperter og forfatter til den anerkendte bog “The Body Keeps the Score” (Kroppen holder regnskab).

Hvad er et traume?

Et traume er ikke kun dét, der skete – men hvordan vores system reagerede på det, der skete. Et traume opstår, når noget overvældende sker, og vores nervesystem ikke formår at bearbejde det og vende tilbage til en tilstand af ro og tryghed.

Traumer kan opstå efter:

• Ulykker, overgreb, sygdom eller tab
• Oplevelser i barndommen som følelsesmæssig forsømmelse
• Kronisk stress, mobning eller psykisk vold
• Pludselige chok eller længerevarende utryghed

Det, der er traumatisk for én person, er ikke nødvendigvis traumatisk for en anden. Det handler om oplevelsen af overvældelse, hjælpeløshed og manglende kontrol.

Kroppen husker det, sindet forsøger at glemme

Et centralt begreb i Bessel van der Kolks teori er, at “kroppen husker det, sindet forsøger at glemme”. Når vi udsættes for en traumatisk oplevelse, sætter det sig i vores nervesystem, muskulatur, hormonbalance og sanseapparat.

Selv hvis vi ikke har bevidste minder om oplevelsen (fx ved tidlige barndomstraumer), kan kroppen stadig reagere med stress, uro, angst eller dissociation – længe efter faren er ovre.

Kroppen er nemlig programmeret til at reagere lynhurtigt i farlige situationer. Den aktiverer kamp-, flugt- eller frys-responset og forsøger at beskytte os. Problemet opstår, når kroppen bliver hængende i alarmberedskab, selv når der ikke længere er fare på færde.

Traumer lever i nervesystemet

Vores autonome nervesystem spiller en central rolle i forståelsen af traumer. Det består af to grene:

• Sympatisk nervesystem – ansvarlig for aktivering, kamp og flugt
• Parasympatisk nervesystem – ansvarlig for ro, fordøjelse og restitution

Ved traumer bliver vi ofte “fanget” i enten:

• Hyperaktivering (alarmberedskab, uro, angst, irritabilitet)
• Hypoaktivering (træthed, følelsesløshed, dissociation, depression)

Derfor hjælper det ikke nødvendigvis at tale om traumet alene – vi skal også regulere nervesystemet og genopbygge tryghed i kroppen.

Heling kræver en kropsterapeutisk og psykoterapeutisk tilgang

Traumer lagres ikke kun i vores tanker og følelser, men dybt i kroppens væv, sansninger og nervesystem. I en kropsterapeutisk og psykoterapeutisk tilgang arbejdes der både med det bevidste og det ubevidste – og anerkender, at ægte heling sker, når krop og psyke inviteres ind i processen sammen.

Gennem terapeutisk arbejde støttes klienten i nænsomt at genopdage forbindelsen til egen krop, mærke sine sansninger og begynde at regulere det nervesystem, der engang blev overvældet. Helingen sker ikke kun gennem forståelse, men gennem oplevelse – gennem at erfare tryghed, nærvær og kontakt indefra.

Eksempler på integrerede metoder i en kropsterapeutisk og psykoterapeutisk praksis kan være:

• Kropsfornemmelsesarbejde – en nænsom opmærksomhed på åndedræt, spændinger og kropslige sansninger, som hjælper med at genskabe tryghed i kroppen. Herved bliver det muligt at forløse fastlåst energi i nervesystemet, i små tolererbare skridt.
• Regulerende åndedrætsøvelser – teknikker, der aktiverer kroppens naturlige beroligelsessystem og understøtter nervesystemets evne til at finde balance.
• Kropsorienteret samtaleterapi – hvor både ord, følelser og kropslige reaktioner inddrages i en helhedsorienteret proces.

I denne tilgang hjælper vi kroppen med langsomt at lære, at det igen er sikkert at være til stede i nuet, og at kontakt til sig selv og andre kan være en tryg oplevelse. Heling bliver dermed en integreret bevægelse mellem krop, følelser, bevidsthed og relationer.

Det handler om relation og tryghed

Et andet vigtigt aspekt i traumeheling er den terapeutiske relation. Van der Kolk understreger, at traumer ofte opstår i relation – og derfor også bedst heler i relation. En tryg, empatisk terapeutisk kontakt er afgørende.

Her lærer nervesystemet, at det er muligt at være i kontakt, uden at miste sig selv. At det er muligt at føle – uden at blive overvældet. Og at det er muligt at være med smerte – uden at gå i stykker.

Udviklingstraumer og komplekse traumer

Mens nogle traumer opstår pludseligt (fx ved en ulykke), opstår andre over tid – som fx udviklingstraumer. Det kan være gentagne oplevelser af utryghed, følelsesmæssig afvisning, mangel på spejling eller overansvar i barndommen.

Disse former for traumer sætter sig dybt i selvfølelsen, tilknytningen og relationelle mønstre. De kræver ofte en længerevarende og nænsom terapeutisk proces, hvor både tanker, følelser og kropslige reaktioner får plads.

Tegn på uforløste traumer

Uforløste traumer viser sig ofte i symptomer som:

• Kronisk stress eller træthed
• Angst, depression eller følelsesløshed
• Søvnbesvær eller mareridt
• Muskelspændinger eller uforklarlige smerter
• Overreaktioner på små triggere
• Vanskeligheder i relationer eller lavt selvværd

Mange mennesker går i årevis med disse symptomer uden at vide, at de bunder i traumer. Men med den rette hjælp er heling muligt.

En helhedsorienteret tilgang gør forskellen

Når vi forstår traumer som både et psykisk og kropsligt fænomen, åbner det for helt nye muligheder for heling. Vi går væk fra “hvad er der galt med dig?” og hen mod “hvad er der sket med dig?”

Det handler ikke kun om at forstå – men om at mærke, forløse og genetablere kontakt med sig selv. Heling kræver, at vi skaber forbindelse mellem krop, sind og nervesystem.

Traumer kan hele – med tid, støtte og nærvær

Uanset hvor gammel din oplevelse er, eller hvor længe du har båret på den, så kan traumer hele. Det kræver ikke nødvendigvis, at du genoplever alt det svære – men at du stille og roligt begynder at mærke dig selv igen, og giver kroppen mulighed for at føle sig tryg.

Som Bessel van der Kolk skriver:

“Healing happens when we feel safe enough to know what we know and feel what we feel.”

Har du lyst til at arbejde med traumer i dybden?

Jeg tilbyder vi en helhedsorienteret tilgang til traumer, hvor både krop, sind og nervesystem får plads. Gennem nænsomme metoder hjælper jeg dig med at finde ro, styrke og kontakt – i dig selv og i dine relationer.

Kontakt mig for en uforpligtende samtale på www.hellebulowhansen.dk, og lad os finde ud af, hvordan jeg bedst kan støtte dig i din helingsproces.