Hvornår er stress gavnlig

Stress: Hvornår hjælper det dig, og hvornår ødelægger det dig?

Hvornår er stress positivt og hjælper os med at performe på et højt niveau over lang tid, og hvornår er det negativ?

Stress kan tage mange former, men helt grundlæggende er stress hverken positivt eller negativt i sig selv. Det er en naturlig reaktion på et input, udviklet for at sikre vores overlevelse. Det er IKKE designet for, at vi skal have det godt, være sunde og raske.

Vores stressrespons er en fysiologisk reaktion, der sigter mod at skabe en bestemt adfærd. I naturen blev den aktiveret, når vi skulle kæmpe eller flygte for vores liv, eller var i utrygge opgivelser. Derfor sker der fysiologiske forandringer som øget puls, blodtryk, vejrtrækning samt frigivelse af kortisol og adrenalin. Disse forandringer forbereder os på handling – ikke på at slappe af eller sove, men på at være aktive og på vagt.

Kroppen, hjernen og nervesystemet er ekstremt intelligente og lærer af erfaring. Derfor bliver vi stærkere, hvis vi udsætter os selv for en passende mængde stress. Dette har været afgørende for vores overlevelse gennem årtusinder.

Stressresponset kan ikke differentiere mellem en reel overlevelsessituation og moderne stressfaktorer som deadlines, sociale forpligtelser eller bekymringer.

I dag aktiveres vores stressrespons stadig, selvom vi sjældent er i livsfare. Stressresponset kan ikke differentiere mellem en reel overlevelsessituation og moderne stressfaktorer som deadlines, sociale forpligtelser eller bekymringer. Resultatet er stadig de samme fysiologiske reaktioner: øget puls, blodtryk, vejrtrækning samt frigivelse af kortisol og adrenalin. Fordøjelse og immunforsvar bliver nedprioriteret. Intensiteten kan variere, men mekanismen er den samme.

Dette betyder også, at begreberne “positiv” og “negativ” stress ikke helt dækker over, hvordan stress fungerer. Spørgsmålet er ikke, om stress i sig selv er positivt eller negativt, men snarere hvordan vi håndterer den og hvor meget vi udsætter os for samlet set.

For at forstå dette bedre kan vi se på Human Function Curve.

HUMAN FUNCTION CURVE

Human Function Curve beskriver, hvordan forskellige stressniveauer påvirker vores performance. På grafen ser vi, at en øgning i stress initialt forbedrer vores ydeevne, indtil vi rammer den røde stiplet linje. Hvis vi fortsat øger stressniveauet herfra, falder vores performance drastisk, og vi kan opleve træthed, koncentrationsbesvær, udmattelse, manglende kreativitet, sygdom, skader og i værste fald burnout.

En klassisk fejl er at forsøge at ligge på toppen af kurven konstant – lige inden den røde linje. Maksimal stress uden de negative konsekvenser. Men forsøger vi dette, ender vi uundgåeligt med at bevæge os for langt til højre på kurven. Det svarer til at ville sprinte en 100-meter hele dagen, når vores kapacitet måske kun rækker til at gøre det 3-4 gange fordelt over dagen. Det meste af tiden vil det gavne os at være i vores komfortzone, når vi tænker på det samlet stressniveau – vi kan kalde det vores “marathontempo”.

For at kunne præstere på et højt niveau over lang tid uden at blive syge, opleve burnout eller ende i en stresssygemelding, skal vi forstå balancen mellem stress og restitution.

Tilbage til det oprindelige spørgsmål: Hvad er positiv og hvad er negativ stress?

Vi hører ofte, at træning, isbade, vejrtrækningsøvelser og sauna er sunde former for stress. Men er de altid det? Det er utvivlsomt stress for kroppen og nervesystemet. Men hvis du allerede befinder dig i den orange eller røde del af Human Function Curve og tilføjer mere stress – selv fra sundhedsorienterede aktiviteter – vil det ikke have en positiv effekt.

Har du allerede udsat dig selv for en stor mængde stress, og tilføjer du yderligere stress, vil dit nervesystem ikke kunne generere et positiv respons. Selvom isbade eller sauna normalt kan have gavnlige effekter, kræver det et system, der er i stand til at restituere.

Stress + stress = mindre stress?

Nej. Det er afgørende at vurdere, hvor dit nervesystem befinder sig, og hvor meget stress det allerede er udsat for. Det afgør, om ekstra stress vil være gavnligt eller skadeligt – uanset om den stammer fra arbejde, familie, højintens træning, isbade eller sauna.

En sidste tanke.

Jeg håber, dette hjælper dig med bedre at forstå, hvornår du bør udsætte dig selv for forskellige stressorer.

Til sidst en vigtig refleksion: Mange fortæller, at de kan slappe af efter en sauna eller et isbad, eller at de får energi, hvis de gør det om morgenen. Men hvis du har brug for en ekstern stimulus for at kunne slappe af eller få energi, og din krop ikke selv kan generere det, så ligger svaret måske i sig selv.

Der er en stor forskel på, om dit system rent faktisk kan slappe af, eller om det blot crasher.