Hvordan får du en god work-life-balance?

Vi har alle sammen 24 timer i døgnet og en masse ting, vi gerne vil nå. Derfor har du sikkert hørt det før, begrebet om work-life-balance.

Men hvordan forholder vi os til det? Det er ikke så simpelt endda. Men det kan det blive, hvis vi stiller de rigtige spørgsmål til os selv, siger stresscoach Dorte Glerup.

Hvad er en god work-life-balance?

En god work-life-balance er – paradoksalt nok – nærmest nemmest at beskrive ud fra, hvad en god work-life-balance IKKE er. Og så findes der lige så mange forståelser af det, som der findes mennesker.

”Det er fuldstændig individuelt,” lyder det nemlig fra Dorte Glerup.

Hun fortsætter med at forklare det, hun kalder for livspuslespillet, en væsentlig metafor i hendes arbejde som coach: ”Livet er et puslespil, hvor vi er blevet givet en masse brikker, og så er det op til os selv, hvordan vi vælger at få dem placeret. Og det er ikke sikkert, der er plads til alle brikker.”

Ideelt set handler det om ikke at have for mange brikker i puslespillet, så du altid har overblik over, hvad der er vigtigt. Hun understreger, at hvad der er vigtigt for én, fylder måske meget lidt hos en anden. Derfor må vi hver især undersøge, hvad skal fylde i vores liv, og hvad vores definition af succes er – lige nu.

Dorte har tre øvelser til at finde ud af, hvad en god balance er for dig:

· Brug forestillingen om din energi som noget, der kan være i en beholder. Dorte kalder det ”Energikarret”. Spørg dig selv: Hvad fylder mig med energi? Hvad dræner mig for energi?

· Brug helikopterperspektiv: Hvor meget energi har jeg lyst til at lægge i mit arbejde? Og i mine sociale relationer? Fortsæt med andre ting i dit liv, såsom træning og hobbyer.

· Mærk forskel på, hvad du KAN, og hvad du VIL. Ofte kan vi en hel masse fx i arbejdssammenhæng, og måske er vi endda gode til det og får ros. Men giver det energi? Er det noget, vi gerne VIL? Ved at tænke på den måde bliver det et valg og ikke en forpligtelse.

De tre punkter er gode at bruge, både når du føler dig i balance, og når du ikke gør. Er du først presset, har du nemlig sværere ved at forholde dig kritisk.

”Livet er ikke et væddeløb”

Men sådan kan det føles, fortæller Dorte. Især når du er ude af balance i dit liv på den ene eller anden måde. Og her sker noget interessant. For tit ser vi slet ikke problemet, når vi kigger i spejlet. Oftere er det vores omverden, der gør os opmærksom på, at vi opfører os anderledes.

”Det er tit andre, der ser det før os selv. Når vi når til den pressede situation, så er vi tit ikke i stand til at erkende det (…) Fordi vi allerede er på overarbejde i ”Jamen, jeg skal jo bare lige… Og så bliver alting godt igen.” Allerede dér kan det være et wakeup call at lytte efter, når andre kommer og siger det,” lyder det fra Dorte Glerup.

Det kan være børnene, der udbryder: ”Du er så sur, mor!” Eller konen, der bliver irriteret på os, fordi vi har en kort lunte. Eller måske hiver chefen fat i os, fordi vi glemmer at clocke ud (enten fysisk eller mentalt).

Omvendt kan man også træne sig selv i at mærke ubalancen. Ifølge Dorte er et begyndende tegn, at man siger: ”Det har jeg ikke tid til!”

Sker det, bør man stoppe op, trække vejret og tænke: Svarer jeg det her, fordi jeg virkelig ikke har tid? Eller fordi jeg ikke – lige nu – har overskud til at prioritere det og bør se på mine prioriteringer? Her skal man turde være ærlig med sig selv.

Hvad kan du gøre for at vende ubalancen til en balance?

Nogle gange sker det. Puslespillet går ikke op, og vi mister balancen. Der er simpelthen for meget af et eller andet på vores bord. Hvad gør vi i den situation?

Dorte peger på to ting. Den første er, at vi er nødt til at hive i nødbremsen. Stop op, tag et skridt tilbage og træk vejret. Det næste, du skal gøre, er at bede om hjælp.

”Man skal bede om hjælp. Det er det allerførste. Bed om hjælp, sig det højt, lad være med at gå med det selv,” fortæller Dorte. Det kan enten være til din familie, chefen, og kan man bedst overskue, at det er en objektiv fremmed: Så søg hjælp hos fx en coach eller psykolog.

Bagefter kan du arbejde indad. Måske kan du se et mønster i, at du glemmer at spise, tage pauser eller få trænet. Så kan du stille dig selv to spørgsmål i de situationer, hvor du føler dig allermest i ubalance:

· Hvad har jeg lyst til?

· Hvad har jeg brug for?

Selvom spørgsmålene lyder ens, er de det ikke. Det første spørgsmål aktiverer ofte dit instinkt til at fortsætte med at knokle dig ud af ubalancen. Fx ved at fortsætte med at arbejde eller sige ja til ting, du ikke orker. Hvad du har brug for (hvis du mærker efter i maven), er tit noget helt andet. En lille pause, en gåtur, et kram eller en tur i fitnesscentret. Noget, som tanker din energi op i stedet for at dræne dig.