Hverdagens Hypnose

Hypnoterapeut: ”De fleste har prøvet at være i en hypnosetilstand. Måske endda uden at vide det.”

Mange kender til hypnose fra Hollywood-film eller shows med hypnotisører, på dansk jord fx Jan Hellesøe. Og der er ingen tvivl om, at hypnose i dét format har underholdningsværdi. Men hypnose kan meget andet – og meget mere end det. I virkeligheden har de fleste prøvet at være i hypnose. Men ikke som i filmene, fortæller hypnotisør og hypnoterapeut Annika Mønster Pedersen.

”Jeg kan ikke få nogen til at gøre noget, de ikke har lyst til”

Selvom showhypnosen ser imponerende ud, er der grænser for, hvad hypnotisøren kan. En gængs myte er, at hypnotisøren kan kontrollere dig og få dig til at gøre fjollede ting, fx opføre dig som en høne. Men det kan kun lade sig gøre, hvis du ønsker det.

For Annika understreger: Du er i fuld kontrol, når du er under hypnose. Hypnotisøren kan ikke få dig til at sige eller gøre noget, du ikke ønsker. Hans eller hendes opgave er at give dig forslag, du kan sige ja eller nej til. Du kan endda blive hypnotiseret med øjnene åbne, hvis du er mere komfortabel med det.

Men du behøver ikke en hypnotisør for at opleve hypnosen. Den optræder helt naturligt i din hverdag, selvom du måske ikke opdager det.

Hverdagens hypnose

Kender du det her: Du kører hjem fra arbejde. Dine tanker kredser om radioprogrammet, der kører, hvad der skal handles til aftensmaden eller konflikten med chefen. Pludselig holder du i indkørslen. Men turens sidste minutter kan du ikke huske, at du har kørt. Og stoppede du egentlig for rødt?

Det her er et klassisk eksempel på en hverdagssituation, hvor du er i en hypnosetilstand. Hypnose er nemlig kort sagt en tilstand af skærpet opmærksomhed. Og den kan godt finde sted, mens du gør andre ting, fx kører bil eller falder i staver over en god bog. Dit ubevidste sind sætter autopiloten i gang, mens du kører, så du kører stadig sikkert. Men din dagsbevidste opmærksomhed er rettet mod noget andet. Du er i hypnose.

At ”forvirre” det dagsbevidste sind er netop det, der gør hypnosen interessant i forhold til terapi.

”Det, vi bokser med, er sjældent opstået der, hvor vi oplever, det er et problem.”

Hypnoterapi er samtaleterapi under hypnose. Og hvorfor virker det effektivt at kombinere de to?

Fordi vi lettere kan få adgang til vores åbne sår fra fortiden, når vi er under hypnose. Den får os til at sætte det dagsbevidste sind på pause og åbne op for de dybere lag i vores bevidsthed. Vi ”slår hovedet fra”, så at sige. I den tilstand kan vi dykke ned i gamle situationer og følelser, der holder os fast i dårlige vaner eller mønstre. Hypnose er derfor et middel, terapeuten bruger til at komme hurtigere i mål end ved gængs samtaleterapi.

Det er dog ikke altid, vi selv kan huske en hændelse, som har gjort ondt – fysisk eller psykisk. Men ofte sidder følelsen stadig i os. Det er der en grund til. Årsagen til mange af de ting, vi bokser med som voksne, stammer ofte fra oplevelser fra før, vi er syv år gamle. I den periode går det forholdsvist ukritisk ind, hvis én, vi holder af, siger noget grimt eller skælder os ud.

Hukommelsen kan trigge os

Det er hele fundamentet for at arbejde med hypnoterapi, fortæller Annika. Har vi haft ubehagelige oplevelser i barndommen, kan vores dagsbevidste sind fortrænge dem eller give os et minde, der ikke er helt korrekt. Men støder vi på noget, som (bevidst eller ubevidst) trigger den dårlige oplevelse i os, vil den samme følelse fra dengang ramme os. Følelser husker vi nemlig bedre end konkrete oplevelser, siger Annika.

Du kan forestille dig den ubehagelige oplevelse som en knude på en perlekæde. Det kan fx være, at din matematiklærer siger, at du er dårlig til matematik og aldrig bliver til noget, hvis du ikke tager dig sammen. Efterfølgende oplevelser, som prikker til følelsen i situationen med læreren, er de perler, der kommer på kæden bagefter. Og perlerne kommer på uanset, om vi kan huske den oprindelige oplevelse eller ej.

Man kan derfor sige, at terapeuten i hypnoterapien arbejder sig ”tilbage” til den første episode, altså knude, du har på din livskæde. Når oplevelsen (”knuden”) bliver forløst, falder perlerne ind på række. De dårlige minder er ikke slettet eller ændret. Men følelserne, der omgiver dem, har du bearbejdet, så du kan eksistere i dem i nutiden.