3 ting, Zoneterapi kan hjælpe på
ordet er dit
19. juni 20233 ting, zoneterapi kan hjælpe på
Vores fødder bærer os igennem hele livet, lige fra vi tager de første skridt, til vi stiller træskoene (så at sige). De er selve fundamentet for, at vores krop kan stå oprejst. Så det er ikke tilfældigt, at man inden for zoneterapien kalder fødderne for kroppens spejl. Ved at trykke på og under fødderne kan en zoneterapeut lindre en hel række skavanker – netop fordi fødderne taler sammen med resten af kroppen.
Kroppens spejl
Men hvordan hænger tryk under fødderne sammen med fx smerter i nakken? Inden for zoneterapien siger man, at der under fødderne (og andre steder på kroppen) sidder nogle zoner, som forbinder sig til andre steder i din krop. Grundpræmissen i zoneterapi er altså, at kroppen er en helhed, hvor de forskellige dele taler sammen.
Når man aktiverer én af zonerne under fødderne, vil kroppen sætte gang i sine selvhelbredende evner og rette fokus mod det matchende punkt. Nogle af de ting, som man kan opsøge en zoneterapeut for, er astma og allergi, kolik hos småbørn, fordøjelse, hovedpine og fertilitet.
Måske har du fået lyst til at give det et skud med at trykke under fødderne?
Heldigvis kan du selv lave nogle af dem derhjemme. Selvfølgelig kan en zoneterapeut med kendskab til de præcise punkter gøre en mere væsentlig forskel på dine skavanker, men det skader jo ikke at prøve det af i en hyggelig sofastund.
Her er 3 ting, zoneterapi kan hjælpe dig med at lindre:
Gi’ slip i computernakken
Når vi sidder foroverbøjede og arbejder ved fx computeren, kan der komme spændinger og ømhed i vores nakke. Det kan du komme til livs ved at massere rundt om leddet lige under din storetånegl. Du skal hele vejen rundt om leddet, både over, under og på siderne af tåen. Du kan også lave øvelsen stående ved at lave cirkler med din storetå, mens den rører jorden eller ved at bøje den frem og tilbage i gulvet.
Førstehjælp mod hovedpine
Denne gang skal du have fat i hænderne. I det bløde kød mellem din pegefinger og tommelfinger findes et punkt, giv-slip-punktet, som er rigtig godt at massere mod hovedpine. Vær gerne blid, da punktet kan være ømt.
Paus tankemylderet
Under storetåen sidder et punkt, der afspejler hjernezonen, altså hovedet. Derfor er det et godt sted at tage fat, hvis du døjer med tankemylder eller uro i hovedet. Du kan også bruge det korresponderende punkt på hænderne, altså undersiden af tommeltottens yderste led.
God fornøjelse med at prøve teknikkerne herover!
Psst. Har du lyst til at prøve zoneterapi, kan du finde en zoneterapeut i nærheden af dig ved at søge her på Healthful.
Kilder:
Katrinebirk.dk
Foreningen Danske Terapeuter