3 grunde til at søvn gør dig stærkere
Du kender det sikkert: Du får slet ikke søvn nok.
Anbefalingen at voksne lyder på mellem 7-9 timers søvn hver nat. Men undersøgelser viser, at mange voksne slet ikke får den nødvendige søvn, og det giver dem ikke gode forudsætninger for at præstere optimalt.
Du har sikkert allerede oplevet det på egen krop. Den manglende søvn giver dig ikke de bedste forudsætningen for at præstere ordentligt i løbet af din dag. Måske bliver det til lidt mere kaffe end tiltænkt. Eller også er batterierne helt brugt op når du kommer hjem, og så er der ikke overskud til mere den dag. Slet ikke den der træning, du har udskudt et par dage nu. Den utilstrækkelige søvn bliver altså en hæmsko for din træning: Den træning der er grundstenen for din generelle sundhed.
Det bliver lidt en ond spiral: Ingen søvn = ingen energi = ingen træning eller ingen effekt af din træning. For det hele hænger sammen: med en tilstrækkelig og god kvalitetssøvn, opnår du de bedste træningsresultater og fremmer samtidig en sund og aktiv livsstil.
Her får du tre gode grunde til, hvorfor du skal prioritere din søvn, hvis du gerne vil have effekt af din træning.
- Du får ikke genopbygget dine muskelfibreNår du træner, nedbryder du mine muskelfibre. Det lyder farligt, men det er det slet ikke. Faktisk er det en helt naturlig proces i styrkelsen af musklerne. For når du træner og dermed nedbryder musklerne, så kan det føre til øget muskelmasse og styrke, fordi kroppen forsøger at tilpasse sig de belastninger, som træningen påfører musklerne. Men processen kan kun lade sig gøre, hvis musklerne får ro og hvile til at kunne genopbygges igen. Det er her søvn kommer ind i billedet.Derfor er søvn og hvile altafgørende for at give din krop den tid og energi til har brug for til at opbygge og genopbygge musklerne efter træning.
- Den manglende søvn påvirker dine hormonerSøvn spiller også en vigtig rolle i forhold til hormonbalancen i din krop. Særligt hormoner som væksthormon og testosteron, der er vigtige for muskelvækst og restitution, udskilles primært under din søvn. Hvis du derfor ikke får tilstrækkelig søvn, kan din krop have svært ved at producerer tilstrækkelige mængder af disse hormoner, og det kan have en begrænsende effekt på din evne til restituere efter træning og opbygge muskler.
3. Din energi og motivation er lig 0
Når du ikke får søvn nok, vil det påvirke din energi til at træne. Du føler dig måske uoplagt, træt og udmattet - ja slet ikke i humør til træning. Den manglende energi påvirker din motivation, og det gør det langt sværere overhovedet at komme ud af døren, og komme i gang med træningen. Hvis du så alligevel kommer afsted, så kan du nok hurtigt mærke, at den manglende energi påvirker din ydeevne markant. Den manglende energi og fysiske aktivitet kan på sigt også give dig problemer med din mentale sundhed, da fysisk aktivitet og søvn i høj grad hænger sammen med psykisk velvære.
Alt i alt er spiller søvn og hvile måske en lige så vigtigt rolle for din træning, som din kost gør. Den giver din krop tid og energi til at genopbygge sig selv endnu stærkere, fremmer hormonbalancen og giver dig den energi og motivation, som du har brug for til at træne på dit topniveau.
Har du svært ved at sove eller har generelle søvnproblemer, der virker hæmmende for dit velvære, er det altid en god idé at søge hjælp hos en ekspert. De kan give dig nogle værktøjer at arbejde med, så du på sigt vil opleve en forbedring.
Men husk at det ikke er et quick fix. Det er en proces, der tager tid.
Sov godt!